Her er alle vinderne af årets bedste kliniske forsøg og afprøvninger

I alt blev 77 forskningsprojekter indstillet til de fem priser ved kåringen af Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2024. Kategorierne er Årets Patientfokus, Årets nyhed, Årets særpris, Årets forskerinitierede forsøg og Årets virksomhedsinitierede forsøg. Se alle vinderne her.

Årets patientfokus

Vinder af årets patientfokus er forskningspanelerne på intensivafdelingerne i Danmark og internationalt, som faciliterer patient- og pårørendeinvolvering i platformsforsøget: Intensive Care Platform Trial (INCEPT). 

De indstillede har faciliteret etableringen af fem forskningspaneler i fire danske regioner og i 13 øvrige lande i og uden for EU. Patienter og pårørende udgør en vigtig del af forskningspanelerne, som også inkluderer klinikere og forskere. Forskningspanelerne fungerer som et rådgivende organ i platformsforsøget, Intensive Care Platform Trial (INCEPT, www.incept.dk) og bidrager til at udvælge kerneeffektmål, forme informationsmateriale, spørgeskemaer og interviewguides, og agere observatører i forskningsinterviews. De skal også være med til at prioritere hvilke behandlinger, der skal undersøges i INCEPT.  

Patienterne bidrager med et perspektiv og en vigtig erfaring, som vi som klinikere og forskere ikke har eller kender til. Pårørendes perspektiver er lige så vigtige som patientens fordi mange intensivoverlevere ikke husker deres tid på intensivafdelingen. Derudover oplever mange pårørende, at intensivindlæggelsen har en negativ påvirkning af deres liv. De indstillede har derfor involveret både patienter og pårørende. 

Dommerbegrundelse: Ved udvælgelsen har vi i dommerpanelet valgt at lægge vægt på en aktiv og meningsfuld involvering af patienter. Ikke som forsøgspersoner, men som aktive parter, hvor patienter bidrager med viden og erfaring.  

Vinderen involverer patienter på en måde, der bidrager til, at resultaterne bliver mere relevante og anvendelige i klinisk praksis.
Involvering foregår i flere faser. Det kan være i forhold til procedurer og formidling af forskningsresultater. Der er tale om imponerende systematisk involvering, der både er nationalt og internationalt. 

Reaktion fra vinder: Først og fremmest tak til dommerpanelet og Dagmar Marshalls Fond og Sygesikringen Danmark, der har støttet det her. Optimalt set, havde vi haft vores 22 forskningspaneler med os i dag, men det er 227 patienter, vi har fordelt på 14 lande.
  
Tak til patienter, pårørende og klinikere, der har turdet tage denne rejse med os. 

Årets nyhed

Vinderne af årets nyhed er Nicole Nadine Lønfeldt, Line Clemmensen, Sneha Das, Cecilie Mora-Jensen, Anne Katrine Pagsberg fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden. 

De står bag forsøget, ”Wrist Angel”, der undersøger, om OCD-episoder kan forudses ud fra bestemte kropslige signaler – nemlig hjerterytme, sved, aktivitet og hudtemperatur, som måles via en biosensor (armbånd på håndleddet) hos børn og unge med en OCD-diagnose. Ni børn og unge med OCD bar en biosensor i deres hverdag i op til 8 uger. 

Kontinuerlig måling af fysiologiske signaler forbundet med OCD-symptomer kan gøre målinger af OCD-symptomer mere objektive og facilitere tæt monitorering af subkliniske symptomer, behandlingsforløb og risiko for tilbagefald.  Forsøget, ”Wrist Angel”, er et pilotstudie. Navnet kommer af, at dén biocensor, som kan måle de kropslige signaler, skal bæres som et armbånd på håndleddet. 

Psykiatrien mangler objektive målinger af symptomer. Wrist Angel har potentiale til at revolutionere udredning og behandling i psykiatrien. Ved at forudse og monitere symptomer tæt i hverdagen vil det facilitere en mere personlig behandling og støtte behandling imellem behandlings-sessionerne. Wrist Angel er meget innovativt projekt, som er mulig på grund af det synergistiske samarbejde mellem eksperter indenfor psykiatri og computer-science, som danner forskerholdet. 

Dommerbegrundelse: Vi fokuserede på projekter, der involverede børn og unge. Hyppigt forekommende sygdom var også noget vi talte om. Brug af teknologi og objektive målinger af symptomer inden for psykiatri. Kan man forudse OCD-episoder ud fra målinger man får fra en engel på ens håndled? 

Reaktion fra vinder: Tusind tak for prisen. Vi har designet det her studie sammen, og vi kunne ikke have gjort det uden det stærke samarbejde vi har haft med psykiatrien og DTU for den tekniske del. Og så har vi en virkelig stærk forskergruppe bag os.  
Vi tænkte, at i stedet for at patienterne, der er børn, skal svare på spørgsmål, som de nogle gange har svært ved, så ville det være rart med et armbånd, der kunne måle det for dem, og gøre dem opmærksomme på deres tvangshandlinger.  

Årets særpris/temapris (psykiatri)

MEL-QUE-teamet med klinikchef Lone Baandrup, læge og ph.d.Ursula Brinch-Claussen og sygeplejerske Pia Berner (ikke med på foto) fra Psykiatrisk Center København vinder årets særpris. 

Vedvarende søvnforstyrrelser er hyppigt forekommende blandt patienter med psykisk lidelse, hvor de er fundet associeret med øget risiko for relapse og reduceret livskvalitet. 

Sederende lægemidler bliver ofte brugt off-label til behandling af kronisk insomni, selvom der ikke er tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere forholdet mellem effekt og tolerabilitet.  

Især melatonin og lav-dosis quetiapin har de senere år fundet udbredt anvendelse på indikationen insomni, selvom behandlingen ikke officielt anbefales i internationale guidelines grundet manglende kontrollerede data for denne indikation.  
Forsøget påbegyndte inklusion i efteråret 2023 og rekrutterer frem til 2026. 

Dommerbegrundelse: Det er et projekt med et stort potentiale for målgruppen. Vi ved, at søvnforstyrrelser er et stort problem. Der mangler evidens for den behandling, der anvendes bredt. Her er tale om et randomiseret kontrolleret studie, hvor man har afprøvet to lægemidler op mod hinanden op mod placebo.  

Reaktion fra vinderne: Det er et kæmpe cadeau til den patientnære kliniske forskning, som har en umiddelbar værdi. Op mod 80 pct. af patienterne med psykiske diagnoser lider af søvnforstyrrelser, så det har stor betydning for livskvaliteten og det mentale helbred. 

Årets forskerinitierede forsøg

Vinder af årets forskerinitierede forsøg er “DanGer Shock” ved Jacob Eifer Møller,  Hjertemedicinsk Afdeling Odense.

Når en patient med en stor blodprop i hjertet hastes til Rigshospitalet i ambulance eller helikopter, vil 5-10 procent have lukket så meget for blodtilførslen til hjertemusklen, at de får kredsløbschok. Hjertet svigter så voldsomt, at det ikke kan pumpe blod nok til resten af kroppen, som vil ophobe mælkesyre, hvorefter de vitale organer vil sætte ud et efter et, og patienten dør.  

Kredsløbschok er en af de allermest dødelige sygdomme, vi har – ca. 50% dør inden for 30 dage. For første gang nogensinde er der kommet et behandlingstilbud med signifikant effekt på død hos disse patienter. I over 25 år har der slet ingen fremskridt være. Nu ved vi, at Impella kan øge overlevelsen med 13 absolutte procentpoint. 

Dommerbegrundelse: Det var den mest søgte kategori. Det har været en svær proces med mange gode forslag og indstillinger – problemstillinger, vi kender, som er klinisk relevante. Vi har kigget på, hvor langt man er kommet med forsøgene, og alle tre indstillede er kommet langt i den proces. 

Reaktion fra vinder: Det er en kæmpe ære at få sådan en pris, det har jeg aldrig prøvet. I virkeligheden startede det for 12 år siden med patienter, der kommer ind med en stor blodprop i hjertet og dør for øjnene af os.  Så kom der maskiner, der kunne overtage kredsløbet, og det giver megagod mening, når hjertet ikke kan pumpe. Det er dybt fascinerende med et apparat, der kan det. Problemet er, at det koster mange penge, alvorlige komplikationer, og man kan miste benet pga iltmangel.  Der manglede data, så det gik vi i gang med og fandt ud af, at vi kunne reducere dødeligheden med 13 pct. med denne pumpe, og det har givet genlyd i verden. Men det er til en lillebitte gruppe. Og det tog 12 år. 

Årets virksomhedsinitierede forsøg

Vinder af årets virksomhedsinitierede forsøg er InnoCon Medical

Virksomheden InnoCon Medical har udviklet og testet et nyt koncept for nervestimulation til behandling af afførings- og vandladningsproblemer, der kan komme en stor patientgruppe til gavn. Patienterne kan selv styre behandlingen i hjemmet og indrette den efter deres behov. Derudover er metoden mini-invasiv og betydeligt billigere end de konventionelle metoder, hvilket også kommer samfundet til stor gavn. 
Det nye i princippet er stimulation via den dorsale genitale nerve, der findes ved roden af penis hos mænd og ved roden af klitoris hos kvinder. I teorien skulle det medføre en mere selektiv stimulation af nerverne, der forsyner endetarm og blære sammenlignet med eksisterende andre metoder.   

InnoCon Medical har igennem de seneste 4 år udviklet et frugtbart klinisk udviklingssamarbejde med afdelinger på Herlev Hospital, Aarhus Universitetshospital i Skejby og Odense Universitetshospital.  
Resultaterne har vist signifikant effekt på alle parametre på de indtil nu 80 inkluderede patienter. Yderligere udvikling og forskning pågår og nu også med deltagelse fra udenlandske centre. 

Dommerbegrundelse: Vi har set på samarbejde, og hvad der kræves for at kunne køre virksomhedsinitierede forsøg. Og i vores valg har vi set et fantastisk godt eksempel på et vedvarende og velsmurt samarbejde, hvor de forskellige parter sammen danner og løfter helheden. Det omhandler et super relevant område set fra et samfundsperspektiv. Det giver patienter self empowerment, og det bidrager til at patienterne kan komme ud i samfundet. 

Reaktion fra vinder (citat Niels Qvist OUH): “Det er en stor ære at modtage prisen på vegne af Diana Mærsk Knudsen, som var den der startede på projektet. Hun mødte ikke den store imødekommenhed i forhold til at sætte strøm til underlivet, men en dag kom hun forbi OUH, hvor jeg arbejder. Vi så hendes ideer og den var vi med på, og vi fik lavet protokol. Og så er det ellers gået slag i slag. Men det er kun takket være InnoConMedical, at det er lykkedes. Det kører rigtig godt. Og det virker. Og det er simpelt.” 

Det er Danske Patienter, Dansk Selskab for Fysioterapi, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Medicoindustrien, Fagforeningen Pharmadanmark – Akademikere i Life Science – og Trial Nation, der med Dagens Medicin som mediepartner står bag priserne for Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2024.